Overraskelse til konfirmation

overraskelse til konfirmation

Overrask konfirmanden med finurlige festindslag og sæt gang i festen

For mange er konfirmationsdagen en stor dag. Forberedelserne har stået på længe. Det gælder både undervisningen hos præsten og planlægningen af festen. Det er som regel en dyr dag for mor og far. 

Det er en dag med pænt tøj og opsat hår. Det er en dag fuld af lykønskninger og komplimenter, og en dag, hvor mange får en hel del gaver og kontanter. Som regel bliver der holdt et par taler og sunget et par sange. Det er meget forudsigeligt det hele, for det er jo en traditionel begivenhed. 

Overraskelse 1. Giv pengegave på en sjov måde

Det er meget normalt, at man giver penge som gave til en konfirmand. Derfor kan det også være en relativt kedelig gave at give. Hvis det er noget, du gerne vil ændre på, så kan du sagtens gøre dette, uden at give en anden gave.

Der findes et væld af sjove måder at give pengegaver på. Du kan fx lave et træ med sedler på, du kan lave en quiz, som konfirmanden skal svare på, for at vinde pengene osv. Det handler blot om at være kreativ, når du skal præsentere din pengegave.

Overraskelse 2. Få et idol til at lave en videohilsen

Det er ikke en helt nem gave at få i stand, men det er dog muligt. Du er i hvert fald sikret, at det er noget, der vil være noget helt særligt for konfirmanden, hvis du kan få et idol til at lave en lille videohilsen.

Det behøver ikke at være en lang videohilsen. Det vigtige er, at det konfirmanden kan fornemme, at det er en personlig videohilsen til netop ham eller hende. Det er dog næppe noget, man kan købe sig til, så du kan forsøge at kontakte vedkommende og håbe på det bedste.

Overraskelse 3. Book en tryllekunstner

Dette er næppe et forslag, du havde regnet med at finde her. Det er lige netop det, der gør det til en særdeles god overraskelse. Hvor mange konfirmationsfester har du selv deltaget i, hvor der har været en tryllekunstner til at optræde? Det er nok ikke mange.

Der findes mange professionelle tryllekunstnere i Danmark. Derfor bør det også være muligt at finde én, der kan optræde til den konfirmation, du skal deltage i. Hvis du ikke er forælder til konfirmanden, så husk dog at koordinere med forældrene, så du er sikker på, at det er OK.

Overraskelse 4. Vis en video, du har lavet

Du kan også vælge at lave en video til konfirmanden. Dette kan være et godt alternativ til en tale, da der ofte er en del taler til en konfirmationsfest. Vil du gerne undgå at være endnu en taler blandt mængden, så lav en video i stedet.

Det kan være en video, der handler om dit forhold til konfirmanden, om konfirmandens opvækst eller noget helt tredje. Det handler blot om at være kreativ. Dertil skal det selvfølgelig også have en eller anden relation til den pågældende konfirmand og hans eller hendes fest.

Gør dagen spændende med et par overraskelser!

Alt dette, selvom det er dejligt, er jo også lidt kedeligt. Det kan være fedt at være midtpunkt, men en fest, hvor alle bare sidder og spiser i deres kjoler og jakkesæt, er jo ikke sjov. 

Konfirmanden vil blive ellevild, hvis du planlægger et par overraskelser. Noget, der giver ekstra mange følelser. Eller noget, der giver får latteren til at rulle. Hvad end det er, bare noget, der overrasket. Noget, som konfirmanden bestemt ikke havde regnet med at se, med at opleve, eller med at få. 

Det kunne være, at midt i festen, rejser alle sig pludselig, for nu skal vi et sted hen, hvor der sker noget helt andet. Det kunne være et underholdningsindslag, der sprænger alle rammerne. Det kunne være en gave, som konfirmanden har ønsket sig så inderligt, men aldrig i livet havde regnet med et få. 

Det kan være en elsket person, konfirmanden ikke havde regnet med at se, som pludselig dukker op. Det kunne være at få en nyhed, som konfirmanden bestemt ikke havde regnet med at høre. 

Tænk ud af boksen. Glem alt om det almindelige og traditionelle. Tænk på, hvad der virkelig kunne give konfirmanden en overraskelse. Det vil gøre en allerede mindeværdig dag, til måske en af han eller hendes bedste dage. 

Du kan læse mere om sjove ting der kan laves til konfirmationen på konfirmationstid.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *